Efterårsaktiviteter 2015

Lørdag den 10. oktober kl. 1000-1600

Æble event på Sommerstedlund

Randersvej 121 8680 Ry

På Sommerstedlund til æble event vil du opleve Lene og Niels Søndergaard, Anni, Eigil, Børge  og Birgit med ”opsmøget ærmer” når vi håndterer efterårets æblehøst. Du kan medbringe dine egne æbler og få frisk presset æblesaft med hjem. Læs nærmere om dette arrangement i dagspressen , men reservere på nuværende tidspunkt denne dato, så du på en nem og god måde får udnyttet de sunde frugter.

Søndag d. 11. oktober

Levende museum på gl. Rye Mølle

Her kan du møde Anni Eigil og Birgit, som i anledning af aktiviteter i Skanderborg Kommune i efterårsferien har budt ind med d.i.v. æbleaktiviteter til levende museum på gl. Rye Mølle. Vi presser saft af dine medbragte æbler, samt forsøger at give et bud på hvilken sorter dine medbragte æbler er. Har du nogle æbler i din have du ikke kender sorts navnet på kan vi give dig et kvalificeret bud på hvad dine æbler hedder. Desuden sælger vi sund slik til børnene i form af tørrede æbler, og æbletræer i potter klar til udplantning i din egen have. Se nærmere om levende museum i dagspressen.

Lørdag den 17. oktober kl. 1300

Æbledag på Høgdal

Høgdalvej 4 8653 Them

Giv dig selv en kanon oplevelse til æbledag på Høgdal, som er en kulturhistorisk perle placeret i det smukke midtjyske landskab.

Høgdal skal opleves – et sted der emmer af historie beliggende i en storslået natur.

På Høgdal’s æbledag kan du møde Låsbyæblets Venner samt Lene og Niels Søndergaard fra Sommerstedlund.

Læs mere om dette spændende arrangement på www.hogdal.dk

Æbledag  i eferårsferien på Aqua i Silkeborg

Søndag d. 18. oktober

Den sidste søndag i efterårsferien kan du møde Låsbyæblets Venner på Aqua i Silkeborg. Presning af æblesaft af dine egne æbler vil være et af Aqua’s tilbud til publikum i efterårsferien.

Orienter dig nærmere om dette arrangement på Aqua’s hjemmeside.

I Bryghuset på Øster Skovgaard

Låsbyæblets Venner vil for 3. år i træk benytte de fælles lokaler i det lille bryghus på Øster Skovgaard, hvor håndbrygger lauget Stovsbo pt. brygger øl på hobby basis.

Vi vil derfor i oktober/november starte fremstilling af Låsbyæble cider årgang 2015 i det lille bryghus og tilbyde vore medlemmer mulighed for at deltage i denne aktivitet. Går du med en drøm om at brygge cider af dine egne æbler, så vil det også være muligt. Kontakt Anni på tlf. 86 95 16 77 for nærmere information hvis ovenstående har din interesse.

 

Fredag den 23. oktober afholdes generalforsamling i kantinen på Låsby Skole kl. 1700

Herefter fællesspisning/æblefestival kl.1730

Nærmer om dette arrangement i ugeavisen/ og opslag i byen samt på www.laasbyaeblet.dk

 

Anni Kjeldsen