Podekursus tirsdag den 24. marts og onsdag den 25. marts 2015

Låsbyæblets Venner

 

Har du en drøm om dit eget personlige æbletræ?

Så tag med på Podekursus i uge 13

Hvis stormen “Allan eller Bodil” eller blot tidens tand, har raseret det gamle æbletræ med dit favoritæble, vil det give god mening, at være på forkant med udviklingen ved at pode et nyt æbletræ af den gamle sort, inden næste storm.

Måske du har gode minder fra din barndom om bedstemors gode æbler eller tante Maries æblehave med nogle gode smagsfulde eller specielle gamle æblesorter, så får du nu chancen for, at lave din egen kopi (en kloning) af netop dit favoritæble, når Låsbyæblets Venner arrangerer pode kursus

tirs. d. 24 marts og ons. d. 25. marts

Har du lyst til at være med, så kan du endnu nå at hente podekviste hos venner og bekendte med gode æblesorter. Der vil ligeledes være mulighed for at pode pære og blomme, hvis du laver aftale med Eigil om, at du ønsker at pode andre frugtsorter.

Følg vores arrangementer på hjemmesiden www.laasbyaeblet.dk

Låsbyæblets Venner inviterer til pode kursus for alle interesserede tirsdag d. 24. marts og onsdag 25. marts 2015 kl. 19,00. på Sommerstedlund Randersvej 121 8680 Ry.

Pris pr. deltager er 100 kr. incl. Kaffe og æblekage + 1 stk. æbletræ, som du selv har podet.

Betaling opkræves ved indgangen.

Har du mod på, at pode flere træer, vil der være et tillæg på 40 kr. pr træ.

Tilmelding senest den 16 marts.

Max. 12 deltagere pr. kursusaften, så tag en hurtig beslutning. Kontakt derfor podemester Eigil på tlf. 86 95 16 77 eller på mail: aik@gefiber.dk så får du samtidig nogle gode tips til hvordan du klipper dine podekviste og opbevarer dem indtil de skal bruges til podning.

Der vil også være mulighed for at bestille podekviste af de sorter Eigil har i sin private samling. Hør eventuelt nærmere om sorter.

 

Medbring selv: Varmt tøj, kaffekop, beskæresaks, evt. dine egne podekviste, podekniv (alternativt en skarp lommekniv eller en god hobbykniv).

 

Velkommen til et kursus der kunne ende som en spændende hobby.

 

På bestyrelsens vegne

Anni Kjeldsen