Efterår 2016

Nyt fra Låsbyæblets Venner

Kære medlem

Generalforsamling og fællesspisning

Låsbyæblets Venner afholder generalforsamlingen fredag 28. oktober 2016 kl. 17 i legestuens lokale på Låsby Skole (ved siden af kantinen).

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlignen. De skal sendes til Anni Kjeldsen, Rosenhøj 18, 8670 Låsby eller på mail til aik@gefiber.dk

Dagsorden for generalforsamlingen:

1. Valg af dirigent og referent

2. Formandens beretning

3. Fremlæggelse af regnskabet til godkendelse

4. Godkendelse af forslag til budget for det kommende år, herunder fastsættelse af kontingent

5. Behandling af evt. indkomne forslag

6. Valg af medlemmer til bestyrelsen

På valg er:

Eigil Kjeldsen – modtager genvalg

Anni Kjeldsen – modtager genvalg

Niels Sørensen – modtager genvalg

7. Valg af 2 suppleanter

På valg er:

Asta Kristensen – modtager genvalg

Ellen Andersen – modtager genvalg

Allan Holbøll – modtager valg

8. Valg af revisor og revisorsuppleant

På valg er:

Henrik Laursen, revisor – modtager genvalg

Anne Grethe Laursen, revisorsuppleant – modtager genvalg

9. Evt.

Bestyrelsen er vært ved 1 glas Låsby-æblecider under generalforsamlingen.

Umiddelbart efter generalforsamlingen kan du deltage i fællesspisning i Låsby Skoles kantine kl. 18. Billetter til fællesspisning kan købes hos Meny eller købmanden fra den 10. oktober. Middagen består af den herligste æbleflæsk med tilbehør. Bagefter kaffe med kage og slikpose til børn.

Pris 75 kr. for voksne og 25 kr. for børn. Medbring selv service og drikkevarer.

Billetter til fællesspisningen kan også bestilles ved formanden på aik@gefiber.dk og samtidig betaling af beløbet på foreningens bankkonto nr. 1915 – 4376 383 399. Husk at angive navn.

Cider-produktion

Har du lyst til at deltage i en produktion af æblecider henover vinteren og foråret, så starter vi et hold efter generalforsamlingen. Kontakt Anni Kjeldsen, hvis du er interesseret.

Lån af presseudstyr

Vil du selv presse æbler hjemme, kan du som medlem gratis låne foreningens udstyr en dag eller to. Kontant formanden Anni Kjeldsen på tlf. 8695 1677 og lav en aftale.

Presning af æbler
Foreningen presser æbler lørdag 15. oktober kl. 10-14 hos Niels Søndergaard, Randersvej 121, 8680 Ry. Kom med dine æbler + emballage og få lavet dine æbler til den herligste æblemost.
Vi presser også æbler på Gl. Rye Mølle søndag 16. oktober k.10-16. Også her kan du være med til at lave most af dine æbler. Se programmet her
Foreningen deltager også i æbledagen på Høgdal lørdag 22. oktober kl. 13-17 – se programmet her
Endelig hjælper foreningen også Aqua i Silkeborg med deres æbleaktiviteter søndag 23. oktober. Se Aquas program her

Medlemmer

Foreningen har knap 60 medlemmer. Vi vil gerne være flere. kender du nogen, så vær foreningens ambassadør og giv dem opfordringen. Kontakt Anni Kjeldsen, Rosenhøj 18, Låsby, tlf. 8695 1677 elle rpå mail aik@gefiber.dk. Og husk: Det årlige kontingent er fortsat beskedne 100 kr.

Hjemmeside
Følg også foreningens aktiviteter på hjemmesiden her

På gensyn til generalforsamling og fællesspisning

På foreningens vegne

Anni Kjeldsen

Formand