Nyhedsbrev 2021 forår

Nyhedsbrev 2021 /forår
Midt i en corona pandemi
Corona pandemien har de seneste 11 måneder sat foreningslivets aktiviteter på pause. For Låsbyæblets Venners vedkommende kom nedlukningen af Danmark midt i vores pode kursus som var planlagt til den 11. og 12. marts 2020. Vi havde fuldt buket til to aftner og var godt i gang med afvikling af 1. kursus da meddelelsen om forsamlingsforbuddet på max.10 personer blev lanceret. Pode kursus blev derfor omgående halveret, da kursisterne der var tilmeldt kursus den 12. marts meldte afbud.
Efteråret er normalt højsæson for vores aktiviteter da det er her vi samler, plukker og bearbejder æblehøsten samt arrangerer events osv., men på grund af corona restriktioner og myndighedernes opfordring til at begrænse fysisk kontakt så vi os desværre nødsaget til at aflyse efterårets fælles arrangementer.
På trods af denne ubudne og besværlige gæst besluttede bestyrelsen dog at holde fast i vigtige dele af vores årlige æblefestival da dette arrangement efterhånden forener Låsbyæblets Venner, Borgerforeningen og Låsby Skole i et samarbejde der aktiverer børnene såvel som de voksne, men på forskellig vis. Her er det børnene (5. klasse) der er de udfarende talenter med billedkunst, og de voksne som dommere der udpeger årets vinder i billedkunst og der er altid spænding omkring resultatet af afstemningen, samt hvad de unge talenter nu har fundet på denne gang.
Da vinder billedet bliver brugt som etikette på årets Låsbyæblecider er det et samarbejde der forbinder byens borgere i flere generationer, om noget så unikt som Låsbyæblet.

Da forsamlingsforbuddet var fastsat til max.10 personer valgte vi derfor at aflyse æblefestivallens årlige fællesspisning og gennemføre resten af programmet med besøg i 5. klasse samt afholde den årlige generalforsamling i klublokalerne på skolen. Der var (på trods af corona) fra skolens ledelse givet tilladelse til besøg i 5. klasse så eleverne på årgang 2020 også fik mulighed for en smagsoplevelse af forskellige gamle danske æblesorter, hvor Låsbyæblet naturligvis er 1 af de 5 sorter eleverne får smagsprøver af. Forinden har 5. klasse arbejdet med temaet æbler i billedkunst og udtrykt deres kunstneriske opfattelse af æblet.

Det er en fin lille kulturel oplevelse med 5. klasses æbleudstilling, som desværre i 2020 blev forbeholdt de få udvalgte ved generalforsamlingen. Det var som sædvanlig imponerende mesterværker 5. klasse præsenterede os for ved dette års æblefestival
hvor skolens klublokale var dekoreret med 35 individuelle æbletegninger, men da fællesspisningen var aflyst blev det nødvendigvis ikke vores ”stamgæster” ved fællesspisning men generalforsamlingen der valgte årets vinderbillede og hermed årets æblekunstner. Vi håber derfor på at corona ikke driller til næste års æblefestival, så vi kan genoptage den tidligere udvælgelse af årets ”æblekunstner

Saft til æblecider 2020 blev presset i oktober måned og høsten gav 300 liter saft som forventes klar til at flaske i maj måned. Da 13 af foreningens medlemmer deltager i brygning af cider må vi pt. som alle andre tilpasse vores arbejdsfordeling til max. 5 personer hvilket går ud over det sociale samvær i gruppen, så vi håber på lempelser i forsamlingsforbuddet inden foråret.

På grund af forsamlingsforbuddet pt. på max. 5 personer ser vi os desværre også nødsaget til at aflyse pode kurser i marts 2021, men der vil fortsat kunne bestilles æbletræer, grundstammer, podekviste og pode materiale hos Eigil på aik@gefiber.dk eller på tlf. 28141677
Vi forventer vaccination og kampen mod corona lykkes, så der vil være normale tilstande for samvær til efteråret hvor vi planlægger at være tilbage med fuld styrke.
Da det nu er ved at være tid til indbetaling af kontingent håber vi på at du fortsat vil støtte op om vores forenings aktiviteter som medlem af Låsbyæblets Venner i 2021. Kontingent er fortsat 100 kr. pr. husstand
Du kan nu betale på følgende måder:

Boks i MobilePay:
Nummer: 9947WQ

Bankoverførsel til
Middelfart sparekasse
Reg: 1686
Kontonummer: 3230193303

Kontant til:
Formand
Anni Kjeldsen
Rosenhøj 18
8670 Låsby

Kasserer
Jens Torup Hansen
Smedeskovvej 29
8464 Galten

Bestyrelsen