Nyhedsbrev 2017

Nyt fra Låsbyæblets Venner

Kære medlem

Generalforsamling og fællesspisning

Låsbyæblets Venner afholder generalforsamlingen fredag 27. oktober 2017 kl. 17 i klublokalerne på Låsby Skole (ved siden af den tidligere kantine).

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden (se nedenfor) i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Dagsorden for generalforsamlingen:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse af regnskabet til godkendelse
  4. Godkendelse af forslag til budget for det kommende år, herunder fastsættelse af kontingent
  5. Behandling af evt. indkomne forslag
  6. Valg af medlemmer til bestyrelsen

På valg er:

Børge Møller – modtager ikke genvalg

Birgit Balslev – modtager genvalg

  1. Valg af 2 suppleanter

På valg er:

Asta Kristensen – modtager ikke genvalg

Ellen Andersen – modtager genvalg

  1. Valg af revisor og revisorsuppleant

På valg er:

Henrik Laursen, revisor – modtager genvalg

Anne Grethe Laursen. revisorsuppleant – modtager genvalg

Bestyrelsen er vært ved 1 glas Låsby-æblecider under generalforsamlingen.

Umiddelbart efter generalforsamlingen kan du deltage i fællesspisning i den tidligere kantine på Låsby Skole kl. 18. Billetter til fællesspisning kan købes hos Meny eller Købmand Lykke fra 10.-24. oktober. Middagen består af den herligste æbleflæsk med tilbehør. Bagefter kaffe med kage.

Pris 75 kr. for voksne og 25 kr. for børn. Medbring selv service og drikkevarer.

Billetter kan også bestilles ved formanden (se nedenfor) senest 21. oktober og samtidig indbetale beløbet på foreningens bankkonto nr. 1915 – 4376 383 399. Husk at angive navn.

Æbledag på Gl. Rye Mølle

Søndag 15. oktober mellem kl. 10-16 deltager foreningen i æbledag på Gl. Rye Mølle

Presning af æbler hos Niels Søndergaard

Fredag 20. oktober mellem kl. 14-17 presser foreningen æbler hos Niels Søndergaard, Randersvej 121, Ry

Æbledag på Høgdal

Sæsonens sidste pressedag er lørdag 21. oktober, hvor vi mellem kl. 13-17 presser æbler på Høgdal.

Cider-produktion

Har du lyst til at deltage i en produktion af æblecider henover vinteren og foråret, så starter vi et hold efter generalforsamlignen. Kontakt formanden (se nedenfor), hvis du er interesseret.

Lån af presseudstyr

Vil du selv presse æbler hjemme, kan du som medlem gratis låne foreningens udstyr en dag eller to. Kontakt formanden (se nedenfor) og lav en aftale.

Medlemmer

Foreningen har ca. 50 medlemmer. Vi vil gerne være flere. Kender du nogen med interesse i æbler, så vær foreningens ambassadør og giv dem opfordringen til at blive medlem. Kontakt formanden (se nedenfor). Og husk: det årlige kontingent er fortsat beskedne 100 kr.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Formand: Anni Kjeldsen, Rosenhøj 18, 8670 Låsby, tlf. 86951677 og 28141677, mail: aik@gefiber.dk

Kasserer: Børge Møller, Skovbrynet 42, 8670 Låsby, tlf. 23714355, mail: borge@frostmoller.dk

Virusfri. www.avast.com